mandag den 25. marts 2013

Linus - færdig

Endnu en ufo er færdig. Denne gang Linus, som er en Hanne Falkenberg model. Trøjen har ført en omtumlet tilværelse, og har i en meget lang periode boet i en kasse, hvor jeg næsten helt havde glemt den.

Under oprydning på mit "syværelse" dukkede posen med trøjen op, og derefter besluttede jeg at strikke mindst en stribe hver dag, og det hjalp. Nu er trøjen færdig, men barnet den er strikket til  er groet noget så gevaldigt. Trøjen er sendt, og jeg venter spændt på om den lige kan nå at blive brugt.


Så blev Samsø færdig :)

Jeg strikker jo ikke så meget, og ej eller så hurtigt. Så i starten af januar 2012 startede jeg på Samsø, fra anette Danielsens bog "Strik en ø". Mit mål var at strikke den på under et år, og det skulle trods alt være en overkommelig opgave, men jeg nåede det altså ikke.

For 2 dage siden var det dog endeligt så vidt, at den sidste knap var syet i og trøjen var helt FÆRDIG. Jeg har så boet i den de sidste dage, og den er super. Den vejer næsten ingenting, og varmer dejligt i dette ret kolde påskevejr. Og nu kan jeg så finde endnu en ufo frem, og måske få en trøje færdig til sommer.


God påske til jer. Nyd det smukke vejr.


mandag den 11. marts 2013

Endnu et par ragsokker

Så blev årets 3. par sokker færdige.
Det er atter i Viking Raggen og på p. 4.5. Denne gang med rib i 1r 1vr.
Og den glade aftager er endnu engang min datter.